
Prize for the Future udgiver d. 9. oktober singlen 'Burned Out', og det fejres med en lille release-aften på Dagmars Bodega. I denne forbindelse spiller Prize for the Future en akustisk intimkoncert. Så tag en ven med under armen og nyd en efterårs-øl til lidt melankolsk elektropop i nye klæder.
'Burned Out' er Prize for the Futures sidste single inden deres anden EP, 'All We Run Away From' udkommer i november 2025.
'Burned Out' er en skrøbelig håndsrækning på de svære dage. En fremmed stemme, der blidt rækker ud mod en krop i frit fald.Sangen handler om venskab, og om at passe på hinanden. I vores samtid øver mange sig på at stå ved og åbne op om vores sårbarhed. Burned Out handler om at stå på den anden side: at være pårørende til en nær relations fald. Når tingene er ubeskriveligt svære, hvordan griber man så hinanden bedst?
______________________
Prize for the Future er en duo, der skriver alternativ elektropop med udgangspunkt i de følelser, tanker, og dilemmaer, der følger med at være et menneske i slut-tyverne i dag. I deres musik belyses tværsnittet mellem eufori og melankoli, der gemmer sig i os alle; At føle sig alene selvom man er omgivet af sine bedste venner, eller at føle sig utilstrækkelig, selv med 1000 kilometer i timen.
______________________
Koncertstart: 19.00
Pris: GRATIS